Siden 2008, har jeg tilbudt undervisning i Anatomi, fysiologi og sygdomslære. En uddannelse, der er obligatorisk, når man ønsker at RAB godkendes som alternativ behandler eller momsfritages som samme. Til dette formål, skal uddannelsen opfylde de gældende krav fra Sundhedsstyrelsen, hvilket min skole gør.
Blandt mine elever har jeg alt lige fra biopater, kropsterapeuter, akupunktører, massører, zoneterapeuter og dem som gerne vil friske deres viden op igen.
Jeg har desuden samarbejde med følgende uddannelser:
PassuSego Danmark, Institut for komplementær Hormonterapi samt Københavns Akupunkturskole.
Sideløbende med min undervisning, bruger jeg meget tid på at formidle viden om kroppens funktioner. Dette kan være alt fra at skrive artikler, blogindlæg samt til at optage og redigere undervisningsvideoer – både for mig selv og for andre.
Et arbejde, hvor viden giver mere ny viden.