Laboratorietest

Har du symptomer der giver mange forskellige former for ubehag og ikke er til at blive klog på, så kan det være en idé at skyde genvej med en test.

Hovedpine, mavesmerter, uro eller andre symptomer som du kobler sammen med en mistanke, har ofte noget på sig, men der er mange tests at vælge mellem.

 

Få vejledning til et godt valg ved en biokemisk konsultation.

foodiesfeed.com_pizza-with-italian-sausage

Reagerer du på brød, kål eller et-eller-andet?

Har du uspecifikke reaktioner på mad, der “bliver” inde i tarmen og går over af sig selv på 1-2 døgn, så vil en undersøgelse af din tarmflora ofte være en god idé. Testen kan være af forskelligt omfang, alt efter hvad du reagerer på og kan være en analyse af både bakterier, enzymer, slim, antistoffer, pH m.m. afhængigt af, hvad behovet er.

Har du reaktioner i kroppen, hvor det fx er hovedpine, muskel- eller ledsmerter, træthed, kløe eller lignende, så kan en test af fødevareintolerance være en god start. Er der specifikke fødevarer som du har mistanke til, kan der også blive tale om en test for histaminintolerance eller fx reaktioner på frugtsukker.

Ud over fødevarer og tarm, kan det også være relevant at teste urin og/eller spyt for forskellige af kroppens markører som kan indikerer en biokemisk ubalance. En sådan test er ofte relevant i fht. hormonubalancer eller efter at man har været sygemeldt med stress.

Uanset test eller ej, så skal der altid en grundig samtale til, for at afklare din historik og dermed dit udgangspunkt for at få det bedre.

Hvorfor teste?

Når kroppen har forskellige former for belastninger, vil den selv forsøge at genoprette en balance ud fra de vilkår som den har. Dette kan tit føles som, at man er ved at blive rask ovenpå sygdom, men kommer bare aldrig helt i mål. For andre kan symptomerne opstå gradvist og øges i intensitet.

Når jeg som behandler anbefaler en test, er det vigtigt for mig at du allerede har været hos egen læge, hvor du har fået at vide helt klart enten, hvad der er galt eller, at du ikke fejler noget alvorligt. De tests som jeg bruger vil nemlig ikke kunne afsløre om du har en alvorlig bagvedliggende sygdom, som skal behandles først.

Ved at teste, kan det være muligt at finde en eller flere af årsagerne og dermed arbejde med disse i et par måneder. Der vil som regel være en ændring af kosten, så du kan få så meget næring som muligt. Ændringen er som regel lettere sagt end gjort, hvorfor jeg vil hjælpe dig med at lægge en plan for, hvad du skal gøre, når du kommer hjem. Målet er, at kosten skal indholde så meget af den mad som du kan lide som muligt – ellers er det svært at komme i mål.

foodiesfeed.com_healthy-vegetarian-salad-buffet

Har du brug for et længere forløb?

Har du været syg længe, vil du ofte have gennemgået mange undersøgelser fra sundhedsvæsnet. Alle disse prøver fortæller meget om dig – også dem, hvor det ikke var muligt at komme frem til en konklusion. Tag meget gerne disse papirer med, for de er et godt grundlag at arbejde ud fra.
Modsat lægerne, ser jeg på hele din krop. Ved at spørge ind til dine symptomer samt din historik, danner jeg mig et overblik som viser, hvor der skal sættes ind. Er der brug for det, vil jeg anbefale en af ovenstående tests for at få mere specifik viden om dig.

Ofte vil jeg tilbyde dig en samlet pakke på et forløb, hvor du kan afdrage hen over nogle måneder. På den måde kan du blive rask uden at det vælter din økonomi. 

Da jeg arbejder komplementært, kan det første mål for behandlingen godt være, at få lægens medicin til at virke bedre. Dermed kan de værste symptomer holdes i skak, mens kroppen gøres stærkere. Når dette først delmål er nået, kan du i samarbejde med lægen snakke om regulering af din medicin.
Den behandling som jeg foreslår kan nemlig sagtens kombineres med traditionel medicin.

shutterstock_573804748

De forskellige tests

Med min videnskabelige baggrund, har det været muligt at hjælpe klienter med tunge og ofte langvarige belastninger.

Jeg har meget at byde ind med, når det gælder fødevareintolerancer, autoimmune sygdomme, ikke-insulinkrævende diabetes samt svære tarmlidelser, så som Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. Min viden omkring disse og andre svære lidelser bliver udvidet for hver dag.
Jeg har en stor interesse for, hvordan kroppens biokemi fungerer, både når alt er i orden samt, hvad der skal til, for at vi kan genskabe en ny og bedre balance.

Ved køb af test, skal der samtidig bestilles tid til konsultation.

  • Analyse af tarmflora (afføring). Anbefales om du primært at reaktioner der går over i løbet af 1-2 døgn.
    Bakterieflora, enzymer, pH, slim m.m. Pris kr. fra 1.650,- til kr. 4.098,-.
  • Fødevareintolerance (blod). Anbefales om du har mange forskellige reaktioner fra smerter til kløe, træthed m.m.
    Test af 22 fødevarer til kr. 675,-. Stor test med 270 fødevarer + test af histaminintolerance til kr. 3.975,-.
    Lille test kan udføres med et prik i fingeren, hvor den store kræver en blodprøve.
  • Urinanalyse (urin). God når kroppen føles som om den kører rigtig trægt og trænger til optimering. Pris kr. 2.795,-
  • Stress-test (urin og spyt). Meget relevant om du har været eller er stressramt og ikke kan komme dig igen. Testen belyser din døgnrytme, hormoner m.m. Pris kr. 1.795,-.

Priser

Biopatisk konsultation Kr. 1.100,-  Varighed 1- 1,5 timer

Biopatisk konsultation via Skype Kr. 1.100,- Varighed 1- 1,5 timer

Zoneterapi + øreakupunktur Kr. 600,- Varighed 1 time

Konsultation + IR scanning Kr. 1950,- Varighed 1- 1,5 timer

Har du personfølsomme oplysninger du ønsker at sende til mig, så kontakt mig gerne for en sikker mailadresse.

Skriv til mig

AFTAL DIN TID HOS MIG HER

Skriv dit søge ord og tryk Enter for at søge