IR-scanning, hvad er det?

Få et sundhedstjek med den nyeste teknologi!

Bliv klog på dine smerter og tag hånd om din krop med en ny indsigt.

Infrarød scanning kan afsløre inflammationer, før de gør ondt eller skaber sygdom.

IR-scanning er en fotografering af kroppen, hvor kameraet måler inflammationer via varmeforskelle. Selve metoden har være anvendt af læger i udlandet i årevis, men med svingende billedkvalitet. Det IR-kamera som jeg bruger, har den bedst mulige teknologi og kan måle forskelle i kropstemperaturen helt ned til 0,05 grad. Temperaturforskellen kan fortælle, om der er en inflammation i et organ eller i et organsystem.

Selve scanningen er “non-invasiv”, det betyder at billederne tages på samme måde som hos en fotograf. Du vil blive bedt om at vende dig i profil, med ryggen til, stående, siddende osv. Alt sammen iført kun dit undertøj. Helst skal der være en smule køligt i rummet, ca. 20 grader, så bliver huden generelt afkølet og inflammationerne træder tydeligt frem. IR-scanningen påvirker dig på ingen måde og samlet set, vil scanningen af hele kroppen tage 20-25 minutter. Når du har fået tøj på igen, vil jeg gennemgå billederne sammen med dig samtidig med, at jeg stiller en del spørgsmål.

Når du henvender dig for en IR-scanning, følger der altid en biopatisk konsultation med. Dvs. du får mine anbefalinger med på vejen omkring, hvad jeg ser på billederne. Det vil være muligt at få tilsendt de relevante billeder efterfølgende som pdf-fil, således at du kan henvende dig til fx en manuel terapeut og få en langt mere målrettet behandling end uden billederne.

Hvad viser billederne?

Problemer med bl.a. tarmsystemet ses tydeligt med IR-scanning.

Billederne kan fx vise sammenhæng mellem kæbe-/nakke- og skulderspændinger, samt hvordan disse kan give smerter i resten af kroppen. Ofte vil billederne afsløre inflammationer, flere steder, hvor du endnu ikke har ondt, men hvor det er tydeligt, at kroppen er påvirket. Har du en problematisk fordøjelse, lungeproblemer m.m. ses påvirkningen også klart.

Jeg har haft flere klienter, der har henvendt sig angående deres tænder. De har måske fået udført et større tandarbejde, men er i tvivl om, hvorvidt er måske stadig sidder noget betændelse i en tandrod. Her kan IR-scanningen hurtigt afklare om der er et problem, eller om smerten måske nærmere er muskelsmerter fra kæbeleddet, eller en irritation fra bihulen?

Når jeg har set på billederne sammen med dig, tager jeg fat om den del af problematikken, som jeg mener vil have gavn af min viden, dvs. den indvortes del. Er der mange muskulære problemer, kan jeg anbefale nogle kosttilskud til at dæmpe inflammationen og smerterne, men samtidig anbefale dig at gå til en massør, fysioterapeut, osteopat eller lignende. En behandler, der med billederne i hånden, kan hjælpe dig videre på en meget målrettet måde. De klienter som har givet deres billeder videre, har alle meldt tilbage, at massøren/fysioterapeuten/osteopaten har været glad for at kunne bruge billederne som et redskab i deres egen behandling af klienten. Man kommer ganske enkelt hurtigere i mål, når man ved helt præcist, hvor der skal tages fat.

Skriv dit søge ord og tryk Enter for at søge